Shaykh Al-Habib Kadhim Al-Saqqaf
Al-Habib Kadhim Ja’far Muhammad al-Saqqaf blev født i Tarim, Hadramawt i 1960. Han blev undervist i Koranen og andre islamiske discipliner på koranskolen Abu Murayyim og den ansete skole for klassiske islamiske discipliner Ribat i Tarim. Derefter fortsatte han sine studier hos nogle af de mest kvalificerede lærde i Tarim. Efterfølgende tog han til byen Bayda i det nordlige Yemen i sin søgen efter viden og blev indskrevet på det berømte Ribat i Bayda, hvor han blev undervist af nogle af nutidens største lærde som al-Habib Muhammad bin ’Abdallah al-Haddar, al-Habib Ibrahim bin ’Aqil bin Yahya og al-Habib Zain bin Sumait.
Han vendte derpå tilbage til Tarim, hvor han fortsatte sine studier og påbegyndte sin da’wa. Han blev udpeget som rektor og skoleleder for byen Shihrs Ribat; her sad han på posten i 6 år, før han overflyttede til Ribat i byen Mukalla, hvor han fungerede som rektor og skoleleder i yderligere 2 år.
Han har undervist internationalt i lande som Saudi Arabien, Oman, De Forenede Arabiske Emirater, Indonesien, Malaysia, Singapore og Storbritannien.
Han underviser i dag på det ansete islamiske institut Dar al-Mustafa i Tarim. Derudover sidder han i Dar al-Mustafas Råd for Juridiske Domme. Han er desuden meget aktiv i alle dele af Hadramawt, hvor han jævnligt holder forelæsninger og deltager i konferencer.